Essenbæk Håndværker- og Borgerforening

Essenbæk Håndværker- og Borgerforening (EHOB) blev stiftet i 1874 som en renhåndværker forening, der havde til huse i eget forsamlingshus, den nuværende Assentoft kro.

Senere blev foreningen udvidet til at omfatte alle borgere og er som sådan ført videre. Forsamlingshuset blev solgt, og foreningen byggede det Borgerhus, som ligger i tilknytning til Assentofthallerne. Borgerhuset kan lejes igennem Assentofthallerne.

Foreningen råder over en flagalle, som dækker hele hovedgaden fra byskilt til byskilt. Den opsættes i forbindelse med sommerfesten, konfirmation og grundlovsdag . Flagallen kan også opsættes for private i forbindelse med med jubilæer, fødselsdage o.l.

Foreningen arbejder iøvrigt som borgernes talerør overfor offentlige myndigheder og har til formål at skabe og udvikle et miljø, der tager sigte på at gøre Assentoft attraktiv at bo i.

Desuden støtter foreningen økonomiskeprojekter og arrangementer der understøtter foreningens formål og praktisk i fastelavn og jule arrangementet på torvet.

Udskriv